Kuplen Pizzaovn
Kuplen - en udendørs pizzaovn til privat brug
Kuplen er en moderne udendørs pizzaovn med rødder i ældgamle traditioner. Serien, der består af 3 modeller, fremstilles af den samme producent som i mange år har leveret de velkendte Bikuben ovne. De har samme opbygning som Bikuben, men en helt anden formgivning. Dette håndværk er en meget gammel tradition i det nordlige Portugal, videregivet igennem generationer. Man siger at der er blevet bygget brænde fyrede ovne her, hvor den ildfaste ler findes, i mindst 300 år.
Kuplen er rummelige og alsidige ovne
Serien byder på de indvendige størrelser Ø 65 cm, Ø 85 cm og Ø 105 cm, altså fra en mindre udendørs pizzaovn på størrelse med Bikuben til en stor familieovn med omtrent 0,8 m2 ovngulv. Alle størrelser er særdeles velegnet til privat brug og kuplens højde er også et karakteristiska man bør hæfte sig ved. I Portugal og Spanien er denne formgivning, den høje kuppel, langt mere udbredt end for de noget fladere italienske stenovne. Dette skyldes først og fremmest at det er langt mere almindeligt at langtidsstege kød, anrette simreretter, og bage brød i en brænde fyret ovn end det er at bage pizza i dem. De store ovndøre og den gode plads under kuplen gør det nemt at flytte fade, kasseroller og tanginer ind og ud af Kuplen. Temperaturen er ikke helt så afgørende i langtids tilberedningen. Derfor kan man gå lidt på kompromis med de termiske hensyn og prioritere det praktiske, adgang og indblik. Ovnene er lige velegnede til bagning af en klassisk pizza ved 300 / 320 grader C, men ønsker man at bage neapolitansk pizza ved meget høje temperaturer, bør man se på ovne som Valoriani VB 60 eller VB 70.
Spydstegt kød - nemt og lækkert
En af de virkeligt anderledes og spændende muligheder Kuplen byder på er spydstegning. Et solidt spyd kan hænges ind i ovnen og således kan der grilles eller langtidssteges. Spydet hviler i ovndøren og på et medfølgende stativ bagerst i ovnen. Døren kan lukkes helt med spydet i ovnen. Det er ikke nødvendigt at rotere spydet - temperaturen er den samme hele vejen rundt om stegen. Uanset om man ønsker at grille eller langtidsstege skal ovnen varmes op til 300 grader C. Den temperatur skal holdes konstant i 15 til 20 minutter så man er helt sikker på at ovnens isolerede masse er varmet helt igennem. Man kan bruge den høje temperatur til at lukke kødet. Det betyder at man kan hænge spydet ind i nogle minutter ved 300 grader C. Skal der langtidssteges skal kødet dog ud igen og temperaturen skal falde ned til 200 til 220 grader C ved åben dør. Herefter kan der langtidssteges ved svagt faldende temperatur i eftervarmen. Ovndøren holdes da lukket. Vi anbefaler at stille en bradepande under stegen for at opsamle det kødsaft der vil dryppe fra stegen.
Kuplen er en udendørs ovn
Ovnene i Serien Kuplen er ikke udstyret med skorsten. Ønsker man at opstille sin ovn under halvtag eller indendøre, skal man se på Kuplen SE - modellerne.
En udendørs pizzaovn må ikke have udvendige revner
Brænde fyrede stenovne og lerovne revner. Det er et faktum. Udover den simple kendsgerning at de udsættes for ekstreme temperaturskift kan der være en hel række forskellige årsager til at de gør det. Du kan reducere risikoen for at din ovn revner ved at brænde den forsigtigt ind. Det kan du læse mere om her.
Selv om du har behandlet din lerovn helt korrekt vil der med tiden opstå mindre indvendige revner. Disse vil ikke på nogen måde påvirke ovnens funktion. De er oftest en naturlig følge af lerets evne til at tilpasse sig de voldsomme skift i temperaturen.
Skulle der vise sig mindre udvendige revner skal disse dog lukkes inden vinteren sætter ind! Langt de fleste alvorlige skader på udendørs ovne skyldes frostsprængninger.